Gennem de seneste 14 dage har omkring 1.500 personer søgt om asyl i Danmark. Det oplyser justitsminister Søren Pind (V) på et pressemøde sammen med Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste.
Søren Pind har indkaldt til pressemødet for at give offentligheden en status på de seneste ugers trafik ind i Danmark, hvor tusindvis af flygtninge og migranter har krydset grænsen.


























