Flygtningestrømmen til Sverige er så voldsom, at den forventede udgift i år på 27,5 milliarder svenske kroner - knap 22 milliarder danske kroner - nu lægger beslag på 3,2 procent af det samlede statsbudget.
Det tilsvarende tal for Danmark er 2,4 milliarder danske kroner og en andel på 0,22 procent af statens budget, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.




























