Den nuværende polske regering har ikke tænkt på andet end at følge med strømmen. Det har bare handlet om at være så tæt på Tyskland som muligt. Tanken var, at det ville føre os ind i centrum af beslutningerne i EU. Men det er en forkert idé. Vi har ofte andre interesser end tyskerne«, siger Witold Wazczykowski.
Han er tidligere viceudenrigsminister og i dag en fremtrædende parlamentariker for partiet Lov og Retfærdighed (PiS), som har gode chancer for at vinde Polens parlamentsvalg i morgen.




























