I Bujumbura pakker mange beboere nu kufferter og tasker og gør klar til at flygte.
De er bange for, at det går helt galt, når Burundis sikkerhedsstyrker fra i dag går på jagt efter illegale våben - en indsats, der ventes at komme til at koncentrere sig om de bydele, hvor modstanden mod den siddende præsident Pierre Nkuruziza er størst.




























