Fem ting du skal vide om Islamisk Stat

IS. Billedet er taget i 2014 i Raqqa i Syrien, hvor medlemmer fra Islamisk Stat marcherer gennem gaderne.
IS. Billedet er taget i 2014 i Raqqa i Syrien, hvor medlemmer fra Islamisk Stat marcherer gennem gaderne.
Lyt til artiklen

Hvor kommer Islamisk Stat fra?

Islamisk Stat udspringer af den irakiske terrorgruppe al-Qaeda i Irak. Gruppen blev anført af den jordansk-fødte fundamentalist al-Zarqawi og hurtigt kendt for dens ekstreme metoder og brutalitet, der fik selv Osama bin Laden til at tage afstand. Zarqawi blev dræbt af USA i 2006, men gruppen overlevede og skiftede samme år navn til Islamisk Stat i Irak – ISI. Gruppens primære støtte kom fra sunnimuslimer, der følte sig udelukket fra magten i Irak efter Saddam Husseins fald, men reelt havde terrorgruppen kun begrænset indflydelse indtil 2011.

Efter at USA trak sig ud af Irak i 2011, voksede ISI imidlertid hurtigt i styrke og ekspanderede til Syrien, hvor borgerkrigen var brudt ud tidligere samme år. Terrorgruppen skiftede også navn til Islamisk Stat i Irak og Syrien. I 2013 erobrede ISIS Raqqa, en provinshovedstad i det østlige Syrien, der siden har tjent som dens hovedstad. I 2014 tog terrorgruppen ved et lynangreb magten i Iraks næststørste by, Mosul, og erobrede store dele af den nordlige del af landet. Samtidig erklærede gruppens leder, Abu Bakr al-Baghdadi oprettelsen af et nyt kalifat, den såkaldte Islamiske Stat. Indtil angrebet i Paris har bevægelsen ikke gennemført større terrorangreb mod Vesten og det kan derfor indvarsle en ny fase.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her