Det officielle dødstal efter fredagens terrorangreb i Paris er 129, mens flere end 350 er såret. Listen med identificerede ofre vokser hele tiden. Størstedelen er unge på 35 år eller derunder. Alban Denuit, 32 år. Kunstner. Var med sin kæreste til koncert i Bataclan.
Amine Ibnolmobarak, 29 år, Marokko. Var arkitekt, født i Rabat. Blev dræbt på caféen i Rue de Carillon, hvor han befandt sig sammen med sin kone, som blev hårdt såret. En tidligere lærer beskrev Ibnolmobarak som engageret, intelligent og kreativ.




























