Stemningen er hektisk i Nato’s hovedkvarter, efter at det tyrkiske luftvåben i morges har skudt et russisk kampfly ned nær grænsen mellem Syrien og Tyrkiet.
»Der er ingen tvivl om, at det her er en meget, meget alvorlig situation. Det er første gang nogensinde, at et Nato-land skyder et russisk fly ned«, siger en kilde i Nato til Politiken. I realiteten er det faktisk sket før, skriver britiske medier, men ikke siden 1950'erne.




























