Som følge af angrebene i Paris for to uger siden vil Tyskland styrke indsatsen mod Islamisk Stat med Tornado-rekognosceringsfly. Det har forbundskansler Angela Merkels regering besluttet torsdag, oplyser regeringskilder i Berlin.
»Også den tyske flåde vil deltage i kampen mod Islamisk Stat med et krigsskib og et tankfly samt med satellitovervågning«, skriver dpa efter et regeringsmøde mellem Merkel og en række af hendes nøgleministre.




























