Man skal bemærke formen for Donald Trumps bemærkninger om at standse al adgang for muslimer i USA, »indtil vores repræsentanter har fundet ud af, hvad der foregår«.
Synspunktet fra den 69-årige tv-stjerne og erhvervsmand, der ifølge meningsmålingerne fører i kampen om at blive republikansk præsidentkandidat, kom i form af en pressemeddelelse. For en sikkerheds skyld læste Trump den direkte op på et vælgermøde, så tv-kanalerne fik billeder på.




























