Jeg tror, jeg havde gjort det samme, hvis jeg havde været smykkehandleren. - citat: Jean-Marie Le Pen
Onsdag morgen i sidste uge kl. 8.45 stod smykkehandleren Stephan Turk og rullede gitteret foran sin lille forretning i Nice op. Fire minutter senere var han morder. Og nu har 1,6 millioner brugere af Facebook skrevet J'aime, 'Synes godt om' på en facebookside, der hylder smykkehandleren fra Nice. Det er blevet et fait divers, en smånyhed, som optager hele Frankrig.


























