Zahran Alloush, lederen af den vigtige syriske oprørsgruppe Jaysh al Islam, der opererer i forstæderne til Damaskus, er blevet dræbt under et luftangreb, bekræfter den syriske regering og oppositionen.
Oprørskilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at oprørsgruppens hovedkvarter blev ramt af russiske fly.





























