Belgien har fået 13 asylsager færre at bekymre sig om, for syriske Mohammed Kadra og hans familie er rejst tilbage til Tyrkiet, hvor de kom fra. I december 2014 betalte han, hans to brødre og deres familier 5.000 dollar per næse (35.000 kr.) for pladser i et skjul på et fragtskib, der sejlede fra Mersin på den tyrkiske middelhavskyst til Italien. Derfra tog de tog via Frankrig til Bruxelles, som de havde fået anbefalet. Det blev en kæmpe skuffelse.
»Det lignede et fængsel«, siger Mohammed Kadra og viser billeder fra sit møde med det belgiske asylsystem.




























