1. Allerede ved sin tiltrædelse vakte Wallström og den svenske regering stor vrede i Israel ved at anerkende Palæstina som stat. Israel kaldte sin ambassadør hjem til konsultationer: »Sverige er nødt til at forstå, at forholdene i Mellemøsten er langt mere komplicerede end samlemøbler fra Ikea«, sagde daværende udenrigsminister Avigdor Lieberman. Wallström svarede via CNN: »Jeg sender gerne en flad Ikea-pakke, som Lieberman kan samle. Han kommer til at opdage, at man har brug for en partner, samarbejde og en god manual«.
2. Op til en tale i Den Arabiske Liga kritiserede Wallström, at den saudiske blogger Raif Badawi var blevet idømt piskestraf: »Der er nærmest tale om middelalderlige metoder«, sagde hun. Nogle dage senere blev hendes tale i Kairo aflyst, Saudi-Arabien hjemkaldte sin ambassadør og aflyste en kontroversiel militæraftale med Sverige.




























