Taiwan har valgt ny præsident, Tsai Ing-wen, der repræsenterer oppositionspartiet DPP, De Progressive Demokrater. Hvad kommer det til at betyde for de 23 millioner indbyggere på øen?
Sandsynligvis kommer der forandringer i fordelingspolitikken i form af en mere retfærdig økonomisk politik, der i højere grad tilgodeser de socialt svagere grupper. Frem for alt vil Tsai Ing-wen forsøge at gøre op med den sammenspisthed, der har kendetegnet forholdet mellem regeringsadministrationen og den tungere del af øens erhvervsliv. De store virksomheder har nemlig haft et meget nært forhold til det hidtidige regeringsparti, KMT.
Og hvad sker der med Taiwans forhold til omverdenen, først og fremmest Kina?



























