Kritikken af den græske måde at håndtere flygtningekrisen på tager til, og lørdag advarer den østrigske indenrigsminister om, at Grækenland er i fare for »midlertidig udelukkelse« af Schengen-samarbejdet.
»Hvis regeringen i Athen ikke omsider gør mere for at sikre EU's ydre grænser, så må man åbent diskutere Grækenlands midlertidige udelukkelse af Schengen-samarbejdet«, siger indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner i et interview til den tyske avis Die Welt.




























