Det er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til familieliv at lade flygtninge vente tre år på at få familiesammenføring. Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder.
»Men det er usikkert, om en dansk domstol vil nå frem til samme konklusion. Spørgsmålet er, om de danske domstole - og i sidste ende Højesteret - vil sige, at det er meningen, at dansk lov skal overholde konventionen, eller om de ud fra det lovforberedende arbejde vil vurdere, at regeringen har været villig til at bryde konventionen, og det er domstolene i så fald måske også - for nu at sige det brutalt og kort«, sige Jens Vedsted-Hansen.




























