Elfenbenskystens tidligere præsident Laurent Gbagbo er torsdag i centrum i en sag, der af iagttagere betragtes som en stor test for Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.
Gbagbo er anklaget for at have udløst en borgerkrig, der kostede 3000 mennesker livet, efter at han nægtede at erkende et valgnederlag i 2010. Han er den mest højtstående politiker, der bliver stillet for domstolen, siden den blev oprettet for 13 år siden.




























