Julian Assange, grundlæggeren af WikiLeaks, forventes i dag klokken 15 at udtale sig offentligt for første gang, siden han i torsdags fik diplomatisk asyl i Ecuador.
Assange har siden midten af juni opholdt sig i landets ambassade i London, hvor han søgte tilflugt, da den britiske Højesteret fastslog, at han skulle udleveres til Sverige, hvor han ønskes afhørt i en sag om flere seksuelle overgreb.




























