Rusland anklager Nato for at krænke de grundlæggende venskabsaftaler mellem øst og vest efter den kolde krig, fordi den vestlige alliance forbereder en oprustning i Østeuropa.
»Nato er tættere end nogensinde på at krænke Nato-Rusland Akten«, sagde Mikhail Ulyanov fra det russiske udenrigsministerium ifølge avisen Kommersant, da Nato i går tog et vigtigt skridt til at polstre ikke mindst Polen og de baltiske lande.




























