Zikavirus er blevet fundet i sæd fra en britisk mand to måneder efter, at han blev inficeret, hvilket tyder på, at virusset kan forblive i sæd længe efter symptomerne på infektion er væk, siger talsmænd for de britiske sundhedsmyndigheder til Reuters.
Forskere for de offentlige hospitaler i Storbritannien siger, at en 68-årig mand, som blev inficeret med virusset i Fransk Polynesien i 2014, blev undersøgt for virusset, da han stadig havde feber. Et lavt niveau af zikavirus blev konstateret i hans blodprøver.




























