Der er ingen grund til bekymring, sagde Kinas præsident, Xi Jinping, da han var på officielt besøg i Washington i september sidste år.
Her kom Xi for første gang med offentlige kommentarer om de kunstige øer, som det kinesiske militær har bygget i Det Sydkinesiske Hav. Og beskeden til Barack Obama var, at Kina »ikke er ude på at forfølge en militarisering« af området.





























