Amerikanske kampfly gennemførte tidligt i morges et bombeangreb mod en lejr i Libyen, hvor militante fra terrorbevægelsen Islamisk Stat angiveligt holder til.
Det bekræfter en talsmand for det amerikanske militær ifølge nyhedsbureauerne Reuters og Associated Press, efter at New York Times har beskrevet luftangrebet på baggrund af en anonym kilde. Talsmanden udtaler sig anonymt, da angrebet ikke er kommenteret fra officiel side.




























