Hotelgæst Dramane Kima var på hotelresortet, da angrebet begyndte.
»Jeg var ude at svømme, da det hele startede«, siger Dramane Kima, der over for Reuters beskriver, hvordan fire gerningsmænd skød omkring sig på stranden i turistbyen Grand-Bassam i den sydlige del af Elfensbenskysten. Han fortæller, at han så syv lig, inden han flygtede til fods.




























