Lisbeth Røyneland mistede sin datter på Utøya. Hun havde håbet, at hun aldrig skulle komme til at høre mere til Anders Behring Breivik, efter at han for små fire år siden blev idømt den strengeste straf i den norske lovgivning og formentlig aldrig nogensinde kommer ud i friheden igen.
Men nu bryder den sorg og smerte atter ud i lys lue, som hun lige siden sin datters død har måttet bære i sit indre.




























