Socialdemokraten Bernie Sanders har vundet terræn i kampen om at blive Demokraternes nominerede. I nat fik Sanders 72 procent af stemmerne ved vælgermøderne i delstaten Washington, og hele 82 procent højt mod nord i Alaska. Også i Hawaii, hvor valgstederne på grund af tidsforskellen lukker senere, ligger senatoren fra Vermont godt til.
Dermed henter Sanders omkring 25 delegerede på den tidligere udenrigsminister Clinton, der imidlertid fortsat har vundet omkring 275 flere delegerede end Sanders efter sine tidligere sejre i sydstaterne med mange minoritetsvælgere.




























