Alle terroralarmer blinkede, da et egyptisk indenrigsfly her til morgen blev meldt kapret.
Passagerflyet havde egentlig retning mod Kairo, da det blev tvunget til at lande på Cypern af en gerningsmand, som hævdede at have sprængstoffer på sig. Men Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, afviser, at det, der fortsat udspiller sig på Larnaca-lufthavnens landingsbane, er et terroranslag.




























