Tyrkiet deporterer ulovligt og i massevis syriske flygtninge tilbage til Syrien, selv om de har krav på beskyttelse og asylsagsbehandling. Amnesty International dokumenterer i en rapport, der udkommer i dag, at det er sket næsten dagligt siden januar og gælder alle slags flygtninge. I et tilfælde var det en kvinde gravid i ottende måned, der blev sendt tilbage og i et andet var det tre børn uden deres forældre.
»Umenneskeligheden og omfanget af tilbagesendelserne er i sandhed chokerende. Tyrkiet bør stoppe dem øjeblikkeligt«, siger John Dalhuisen, international direktør for Amnesty i Europa og Centralasien, i en erklæring sendt til Politiken.



























