For de fleste danskere vil det formentlig være et rædselsscenarie at skulle på specialoperation inde i de områder af Syrien, hvor terrororganisationen Islamisk Stat har overtaget.
Men spørger man major og militæranalytiker på Forsvarsakademiet Lars H. Ehrensvärd Jensen, der selv har 22 år på bagen som jægersoldat, behøver det ikke være så farligt, som det lyder, når danske specialstyrker skal være klar til at udpege bombemål inde i Syrien, hvor Islamisk Stat råder.


























