Erdogan søger ikke respekt – han søger magt. Sådan ser den tyrkisk-danske journalist Sadi Tekelioglu, på den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogans, krav om indgreb mod kritikere, også i udlandet.
»Erdogan er angst for at miste magten. Han er midt i et forsøg på at ændre Tyrkiets forfatning, fordi han vil indføre et præsidentielt system med sig selv i toppen. Og han signalerer uafbrudt, at han vil være en stærk mand«, siger Tekelioglu.


























