Der forhandles om at inkludere Aleppo-provinsen i det nordlige Syrien i en midlertidig våbenstilstand, oplyste en russisk general ifølge flere nyhedsbureauer søndag.
»På nuværende tidspunkt finder der en aktiv forhandlingsproces sted for også at etablere ro i Aleppo-provinsen«, sagde general Sergej Kuralenko, som leder den russiske indsats med at overvåge våbenhvilen i Syrien.




























