Flyvninger til og fra Atatürk-lufthavnen i Istanbul er natten til onsdag genoptaget. Det oplyser Tyrkiets ministerpræsident, Binali Yildirim, ifølge flere internationale nyhedsbureauer.
Yildirim befinder sig i lufthavnen, der tirsdag aften var mål for et blodigt angreb fra tre selvmordsbombere. Efterfølgende blev fly på vej mod lufthavnen omdirigeret og planlagte afgange aflyst.



























