Den epidemiske strøm af terrorangreb i Tyrkiet i år har kostet 169 mennesker livet, men ikke en eneste minister har måttet forlade sin taburet af den grund. Tværtimod fremstår præsidenten og regeringen udadtil, som om de har styr på situationen og ikke ser nogen grund til at ændre politik for fremtiden endsige tage konsekvensen af den tidligere politik.
Det er der en meget tyrkisk grund til, siger en iagttager, der indtil for nylig havde sin daglige gang i præsidentpaladset i Ankara.




























