En af hovedmændene bag briternes beslutning om at forlade EU, Nigel Farage, har besluttet at trække sig som formand fra partiet UK Independence Party (Ukip).
»Jeg har aldrig været, og jeg har aldrig ønsket at være, en karrierepolitiker. Mit mål med at være i politik har været at få Storbritannien ud af den Europæiske Union«, sagde han på en pressekonference mandag formiddag. »Så jeg synes, det er rigtigt, at jeg nu træder tilbage som leder af Ukip«.




























