»Østersøen er vores baghave, og det er vigtigt, at vi yder et bidrag til vores nabolande. Derfor er det vores ambition at levere op til 200 soldater til Natostyrken i Estland«.
Sådan lød budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringstoppen på det topmøde, som Nato indledte fredag i Warszawa.




























