15 af de sidste læger i den oprørskontrollerede del af Aleppo har skrevet til den amerikanske præsident Obama for at bede ham skride ind for at redde en kvart million civile, der er fanget i den belejrede syriske by.
»Vi skal ikke bruge tårer eller sympati, ikke engang bønner; vi har derimod desperat brug for en bombefri zone over det østlige Aleppo for at standse angrebene, samt international handling for at sikre, at Aleppo aldrig bliver belejret igen«, skriver de.




























