Britisk politi eksperimenter nu med en helt ny taktik, der skal komme den hurtigt voksende kriminalitet på nettet til livs. Briterne vil etablere et særligt forretningsområde for advokater og specialiserede forsikringsagenter at sagsøge svindlerne, tage pengene fra dem og beholde en del af byttet for sig selv.
Systemet fungerer sådan, at politiet sender interessante sagsmapper videre til private advokatfirmaer, som anlægger civile søgsmål mod netsvindlerne. Pointen er, at de private advokater kan agere hurtigere og mere effektivt end politiet, fordi det er lettere at løfte bevisbyrden i en civil sag.




























