Onsdag aften kom Angela Merkel flyvende i helikopter til et møde med erhvervsfolk fra den mindre by Neustrelitz i retning af Tysklands nordøstlige hjørne.
En nødvendig foranstaltning for en travl forbundskansler, men sikkert også en velkommen transportform for en presset regeringsleder, der næppe har den store lyst til at træffe alt for mange utilfredse vælgere på gaden i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvis valgkamp hun derfor valgte at dumpe ned i fra oven.




























