Forbundskansler Angela Merkel og hendes flygtningepolitik blev den største blandt mange tabere ved dagens valg i tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, hvor det højreorienterede og flygtningekritiske parti Alternative für Deutschland blev den eneste vinder.
Ganske vist tyder alt på, at den socialdemokratiske ministerpræsident Erwin Sellering kan fortsætte som leder af den lille delstat i Tysklands nordøstlige-hjørne i samarbejde med Angela Merkels kristent-konservative CDU.


























