Nationalister og EU-skeptikere på tværs af Europa vejrer morgenluft, efter at Angela Merkels konservative parti har lidt et sviende valgnederlag i kanslerens egen hjemstavn i det nordøstlige Tyskland.
Lederne af fremstormende partier på den yderste højrefløj i både Frankrig, Holland og Østrig ønsker tillykke til partiet Alternative für Deutschland (AfD), der med næsten 21 procent af stemmerne overhalede kansler Merkels CDU ved delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern søndag aften.


























