Obama: BP kommer til at betale for det her

Debut. For første gang i de halvandet år, Barack Obama har været USA's præsident, talte han i går til befolkningen fra Det Ovale Kontor.
Debut. For første gang i de halvandet år, Barack Obama har været USA's præsident, talte han i går til befolkningen fra Det Ovale Kontor.
Lyt til artiklen

Det var en alvorlig, men dog også optimistisk tone, som USA's præsident, Barack Obama, anslog i sin tale til nationen fra Det Ovale Kontor i nat dansk tid om oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.

Iført mørkt jakkesæt, blåt slips og flankeret af to flag kaldte Obama udslippet den »værste miljøkatastrofe som USA har oplevet«, men sagde at op til 90 procent af den olie, der løber ud i golfen fra BP's 'Deepwater Horizon' vil blive opsamlet »i de kommende dage og uger«' og at udslippet bliver helt stoppet i løbet af sommeren.

Skaderne i regionen er imidlertid allerede uhyre omfattende og Obama advarede amerikanerne om udslippet og dets konsekvenser på mange måder minder om en epidemi og er noget landet vil skulle kæmpe med i »måneder og år« før det er helt overstået.

LÆS OGSÅ Olieudslip vil ændre amerikanernes psyke

Præsident forsikrede gentagne gange amerikanerne om, at BP vil komme til at betale for de enorme skader udslippet har og vil forvolde i området og sagde, at han vil i sin samtale med direktøren for BP i morgen vil forlange, at selskabet sætter tilstrækkelige midler til at betale erstatningerne til side i en fond, der skal administreres af en uafhængig myndighed.

Første tale fra Det Ovale Kontor
Det er første gang i sine knap halvandet år som USA's præsident at Obama taler til nationen fra Det Ovale Kontor. Amerikanske præsidenter taler traditionelt til befolkningen fra Det Ovale Kontor i det allermest alvorlige og sørgelige stunder.

Der var herfra, at præsident Reagan talte efter rumfærgen Challenger eksploderede i 1986, og der var også herfra George W. Bush forsøgte at berolige amerikanerne efter terrorangrebet 11. september 2001.

Ny fordobling af udslippet
For at understrege alvoren yderligere kom Obamas tale samme dag som et statsligt ekspertpanel i USA igen markant øgede skønnet over hvor meget olie, der flyder ud i den mexicanske golf. Det anslås nu, at der dagligt løber op til 60.000 tønder olie ud fra Deepwater Horizon om dagen, dobbelt så meget vurderingen i sidste uge – der igen var en fordobling af tidligere overslag.

Er de nye tal rigtige betyder det, at der på fire dage løber lige så meget olie ud i golfen, som der i alt løb ud i forbindelse med Exxon Valdez skandalen.

Oliegigant bliver bombet med erstatningskrav

Kritikken er haglet ned over Obama i de knap to måneder, miljøkatastrofen har varet. Knap syv ud af ti amerikanerne er utilfredse med hans og hans regerings håndtering af sagen, og talen i går nat var et forsøg på at overbevise dem om, at der er styr på situationen.

Trods utilfredsheden med håndteringen er der dog indtil videre er ikke tegn på, at olieudslippet har videre politiske konsekvenser for Obama, hvis meningsmålinger har ligget nogenlunde stabilt under hele krisen. Omkring halvdelen af amerikanerne er tilfredse med ham, cirka det samme antal som har været det siden efteråret.

Obama vil ahve ny klima- og energilov vedtaget

I talen forsøgte Obama også at dreje debatten i retning af behovet for at mindske USA's afhængighed af olie.

»Vi forbruger 20 procent af verdens olie – men har kun 2 procent af olieressourcerne«, sagde Obama, der brugte anledningen til at presse på for at få vedtaget den klima- og energilov, som Repræsentanternes Hus stemte ja til sidste sommer, men som er strandet i Senatet.

»Vi har ikke råd til ikke at ændre, hvordan vi producerer og bruger energi«, sagde han, »fordi de langsigtede omkostninger for vores økonomi, vores nationale sikkerhed og vores miljø er meget større«, sagde præsidenten.

Marcus Rubin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her