Ung, smuk og utraditionel. Men samtidig en kvinde med næsten alle de klassiske republikanske dyder.
Sådan kan man ultrakort beskrive Alaskas 44-årige guvernør Sarah Palin, som John McCain har valgt som sin vicepræsidentkandidat. Der er kun anden gang i USA’s historie, at en kvinde er blevet nomineret som vicepræsidentkandidat, og det er første gang for det republikanske parti. Den første kvindelige vicepræsident var Geraldine Ferraro i 1984, men hun tabte sammen med den demokratiske præsidentkandidat Walter Mondale til Ronald Reagan. Sarah Palin er født 11. februar 1964 i Idaho, men flyttede til Alaska som meget lille og har boet i den lille by Wasilla med knap 7.000 indbyggere i den sydlige del af Alaska det meste af sit liv. Da hun var 20 år, blev hun først Miss Wasilla og derpå nummer to i skønhedskonkurrencen Miss Alaska, en præstation, der sikrede hende et stipendium til University of Idaho, hvor hun blev uddannet som journalist. Republikansk reformator Hun har arbejdet både som journalist og fisker, men har været engageret i politik siden 1992, hvor hun blev medlem af Wasillas byråd. I 1996 blev hun byens borgmester, og i 2002 forsøgte hun uden held at blive viceguvernør i staten. Men det var først, da hun i 2004 afslørede en etisk skandale, der involverede formanden for Alaskas republikanske parti, at hun for alvor blev kendt. Dermed var hendes politiske lykke gjort. På ryggen af den omtale, sagen fik, blev hun valgt som guvernør i 2006 efter først at have besejret den republikanske favorit i primærvalget og derpå smide den siddende demokratiske guvernør på porten ved selve valget. I sine to år som guvernør har hun særligt fokuseret på at reformere det politiske system, mindske spild og stramme de etiske regler, en strategi som har været uhyre populær hos vælgerne. I 2007 var hun USA’s mest populære guvernør med opbakning fra mere end 90 procent, og ifølge en meningsmåling fra juli støtter 80 procent af vælgerne hende. Moderne konservativ Både politisk og privat er Sarah Palin næsten den perfekte moderne republikaner. På sin website beskriver hun sig som en »konservativ republikaner«, der er tilhænger af det frie marked. Hun er en ivrig jæger og har været medlem af den magtfulde våbenorganisation National Rifle Association hele sit liv. Hun er modstander af abort, og valgte derfor i april at få et barn med Downs syndrom frem for – som omkring 80 procent af amerikanske kvinder i den situation – at få en abort. Det gik rent ind i de magtfulde republikanske anti-abort kredse. Helt i tråd med partilinjen mener hun også, at ægteskab bør være mellem en mand og en kvinde – men er samtidig tilhænger af at anerkende registrerede partnerskaber fra andre stater og har vetoet et lovforslag, der ville nægte homoseksuelle par anerkendelse. Hun har indrømmet at ryge hash – men kunne ikke lide det. Moderne – men dog også konservativ. Og også på familiefronten er Palin næsten perfekt som vicepræsidentkandidat. Hendes ældste søn er soldat og bliver sendt til Irak 11. september i år. Patriotismen fejler med andre ord ikke noget, og symbolikken i at sende sin søn til Irak på syvårsdagen for terrorangrebet i USA kunne ikke være bedre. Hendes mand Todd er inuit med god forbindelse til arbejderklassen. Og med fem børn lever de op til enhver drøm om kernefamilien, og også her var timingen perfekt – da McCain præsenterede Palin på et vælgermøde i Ohio, var det på parrets 20-års bryllupsdag.
