Det er næppe gået manges næse forbi, at der er valg i USA. Traditionen tro fylder supermagtens umådeligt lange og ekstremt dyre demokratiske proces meget i medierne, og at dømme efter de mest læste artikler på nettet er kampen mellem Barack Obama og John McCain i høj grad også noget, der har danskernes interesse. De fleste får formentlig dækket behovet for informationer gennem de danske medier, der alle giver den god gas med amerikansk politik.
Og for de særligt interesserede flyder nettet med tusinder af blogs og websites som huffingtonpost.com eller realclearpolitics.com, hvor man kan få behovet for yderligere analyser og kommentarer dækket, til det står ud ad ørerne, og øjenlågene falder i.
Et konkurrencestærkt navn
Men nu skal det jo heller ikke blive alt for alvorligt alt sammen, heller ikke når det handler om jagten på verdens vigtigste job.




























