Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Irans ayatollaher: Facebook er syndigt

Syndigt. Facebook er decideret uislamisk, og det er en synd at være medlem af det, siger ayatollah.
Syndigt. Facebook er decideret uislamisk, og det er en synd at være medlem af det, siger ayatollah.

Mens de fleste i Vesten formentlig anser det succesrige sociale networkingsite Facebook for en blanding af uskadelig underholdning, tidsspilde og en ny måde at interagere socialt, ser præstestyret i Iran anderledes alvorligt på fænomenet. Ifølge det iranske nyhedsbureau ISNA har en ayatollah erklæret, at Facebook er decideret uislamisk, og det er en synd at være medlem af det. »Grundlæggende er det uislamisk og forbudt at besøge alle hjemmesider, der fremmer amoralsk adfærd og kan svække troen. Medlemskab (af Facebook) er derfor syndigt«, sagde den højtstående ayatollah Lotfollah Safi-Golpaygani som svar på et spørgsmål om Facebook. Det er almindeligt, at ayatollaher og andre muslimske lærde i Iran udtaler sig om sociale spørgsmål og tendenser, og hvorvidt de er i overensstemmelse med islam. Angrebet på Facebook er det seneste forsøg fra præstestyret på at dæmme op for den vestlige indflydelse og er et led i en mere generel kampagne imod internettet. Kamp mod internettet Regimet i Teheran blokerer titusindvis af websites, herunder mange internationale nyhedsbureauer og aviser, og har for nylig oprettet en særlig ’cyberpoliti’-enhed, som skal styrke overvågningen af internettet og holde styr på befolkningens adfærd i den virtuelle verden. Især siden protesterne i forbindelse med præsidentvalget i Iran i 2009, hvor sociale medier blev brugt til at koordinere demonstrationerne og sende nyheder ud af landet, har præstestyret i Teheran strammet grebet om internettet.

LÆS OGSÅ Jeg fik ret - demokratiet sejrer

I en rapport om frihed på internettet sidste år konkluderede den amerikanske organisation Freedom House, at Iran var det mindst frie af de 37 lande, der blev gennemgået.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her