Obama giver grønt lys for stamcelleforskning

Lyt til artiklen

Så nåede Obamarevolutionen også til videnskaben.

Ved en ceremoni i Det Hvide Hus har USA’s præsident Barack Obama omgjort endnu en af George W. Bushs kontroversielle beslutninger, denne gang vedrørende forskning i stamceller. I 2001 besluttede George W. Bush at afskære føderal bistand til stamcelleforskning, fordi det kræver ødelæggelsen af menneskelige fostre at høste sådanne celler. Den eneste undtagelse var forskning baseret på de 21 allerede eksisterende stamcellekolonier. Nye retningslinjer Med et pennestrøg fjernede Obama den begrænsning og instruerede sundhedsmyndighederne til at udstede retningslinjer for forskningen i stamceller i løbet af de næste 120 dage. »Med denne eksekutivordre skaber vi den forandring, som så mange videnskabsfolk og researchere, læger og patienter og deres pårørende har håbet på og kæmpet for i otte år«, sagde præsidenten. På grund af stamcellers evne til at udvikle sig til enhver type celle, som findes i kroppen, mener mange forskere, at de kan spille en afgørende rolle i at kurere eller behandle en lang række sygdomme, herunder Parkinsons, Alzheimers og diabetes. Kun hver femte amerikaner er imod Men fordi stamceller stammer fra aborterede menneskelige fostre, har området længe været kontroversielt i USA, og mange religiøse anser det for umoralsk. Meningsmålinger viser, at der er stor opbakning i befolkningen til forskning i stamceller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her