Arnold Schwarzenegger vil tage fra de fattigste

Lyt til artiklen

Blødsøden er et ord, få forbinder med Californiens muskelstruttende republikanske guvernør, den tidligere skuespiller Arnold Schwarzenegger, der gennem årene har slagtet hundredvis af mennesker i sine film. Og nu forsøger han sig også med en ualmindelig hårdkogt stil for at få Californien ud af en massiv budgetkrise. Den amerikanske delstat mangler 130 milliarder kr. For at løse problemet havde Arnold Schwarzenegger foreslået en kombination af højere skatter og nye lån, men det blev nedstemt ved en folkeafstemning 19. maj. Men pengene skal findes. Skatteindtægterne er faldet med 27 procent i forhold til sidste år. Gøres der ikke noget, løber staten tør for penge i juli. 900.000 børn mister sundhedsforsikring Så efter at være blevet undsagt af vælgerne er guvernøren gået til angreb på de svageste. Børn, fattige og ældre kommer til at holde for, hvis de drakoniske spareplaner, som Schwarzenegger har foreslået, bliver vedtaget.

LÆS OGSÅ: Californien vedtog krisebudget

Nedskæringerne vil betyde, at omkring 900.000 fattige børn i Californien mister deres sundhedsforsikring, at mange bistandsydelser til de fattigste bliver suspenderet, at statens parker bliver nødt til at lukke, at alle statsansatte bliver sat fem procent ned i løn, og at tusinder af fanger bliver løsladt fra fængslerne før tid. Schwarzenegger vil også spare brevstemmerne, hvilket især vil skabe problemer for den ældre del af befolkningen, der ofte har problemer med at komme til valgstederne. Næsten alle nedskæringerne rammer de fattigste og svageste grupper, men ifølge Schwarzenegger er der ikke noget alternativ. »Staten bruger ikke ret meget på de rige og mellemklassen«, sagde Mike Genest, delstatens finansdirektør, på en pressekonference forleden. »Man bliver nødt til at skære der, hvor pengene er«. Elektroniske skolebøger Der er dog også enkelte mere perspektivrige spareplaner. Tidligere på ugen foreslog Schwarzenegger at droppe trykte skolebøger til fordel for elektroniske bøger. Californien bruger hvert år næsten to milliarder kroner på skolebøger. Som guvernøren udtrykte det, er det »ulogisk og dyrt at bruge traditionelle indbundne bøger, når information i dag er tilgængelig i elektronisk form«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her