William Rice var egentligt bare på vej hjem. Men så kørte han forbi en demonstration i Ventura County i Californien og blev nysgerrig. »Jeg ville bare høre, hvad det drejede sig om«, sagde 65-årige Rice bagefter. Men det skulle han ikke have gjort. Det var nemlig et møde for at drøfte præsident Barack Obamas planer om en sundhedsreform, og den slags går ikke stille af sig i USA for tiden. Lige efter at Rice ankom, udbrød der et større slagsmål mellem tilhængere og modstandere af reformen, og inden der var gået mange minutter, havde en rasende mand bidt det yderste af Rices venstre lillefinger. Manden flygtede og ifølge Rice havde de end ikke nået at drøfte reformen, før den anden gik amok og bed ham. »Medmindre altså man kan kalde det at råbe mig ind i ansigtet og kalde mig en idiot for en samtale«, sagde Rice.
LÆS OGSÅ Obama lytter til folket i sundhedsreform
Rices oplevelse er et billede af hele sundhedsdebatten. Da Kongressen gik på sommerferie i slutningen af juli, håbede Obama og demokraterne at kunne bruge pausen til at overbevise amerikanerne om deres reformplaner.
Sådan er det just ikke gået. Tværtimod. Med beskyldninger om, at Obama vil indføre »dødspaneler« og »socialistisk medicin«, er det lykkedes republikanere og reformmodstandere at vende stemningen imod Obama og hans reformplaner, som kun omkring halvdelen af befolkningen nu bakker op om.
Ekstreme beskyldninger
Mange af beskyldningerne fra Obamas modstandere har vitterlig været ekstreme. Forleden sammenlignede en gæst på den højreorienterede radiovært Rush Limbaughs show Obama med Saddam Hussein og Nordkoreas leder Kim Jong-il. På et møde i Arkansas i sidste uge erklærede en række deltagere, at Obama har fyldt regeringen med kommunister.
Selv drevne iagttagere af amerikansk politik er rystede. »Intensiteten af dette er ved at være ret skræmmende ... og farlig. Vi er på vej mod afgrunden«, skrev Joe Klein, der er kommentator for Time Magazine forleden.
Men den aggressive stil virker. I løbet af sommeren er Obamas opbakning styrtdykket. Hans store sundhedsreform er kommet i så massiv modvind, at medierne kalder hans unge regering for »presset« og »famlende«.
Men nu forsøger Obama at slå igen. I aften holder han en ekstraordinær tale i Kongressen for at overbevise både politikerne og den amerikanske befolkning om sine planer.
Behov for mere end tale
Det er uhyre sjældent, at en amerikansk præsident taler til Kongressen i utide. Sidste gang var, da præsident George W. Bush talte få dage efter terrorangrebet 11. september. Talen i aften er derfor uhyre højt spil for Obama, som derved binder sin politiske fremtid endnu tættere til sundhedsreformen.
I talen forventes Obama at redegøre for behovet for at reformere sundhedssystemet og samtidig fremlægge en klarere og mere præcis vision for en sådan reform, end han hidtil har præsteret.
»Efter talen vil folk vide, hvor han står«, lovede Obamas pressesekretær, Robert Gibbs, i et interview søndag på tv-stationen ABC. Men som Paul Light, der er professor ved New York University og politisk ekspert, udtrykker det i den politiske avis The Hill, er der behov for mere end det.
»Det er ikke nok for Obama bare at slå på, at der ikke findes et dækkende system, sådan som han hidtidigt har gjort. Han må tegne et overbevisende billede af den verden, han vil skabe med sin sundhedsreform«, forklarer Light.
Grundlæggende burde det være muligt for Obama at få vedtaget en reform. Demokraterne har stort flertal i begge Kongressens kamre og ifølge en meningsmåling fra CBS 31. august er 82 procent af amerikanerne enige i, at sundhedssystemet trænger til at blive lavet om.
Årtiers kamp
Problemet er, at republikanerne har haft held til at skræmme befolkningen, og det har tidligere vist sig at være en uhyre effektiv strategi til at bekæmpe reformer. Siden Anden Verdenskrig har næsten alle demokratiske præsidenter forsøgt at gennemføre en sundhedsreform, men har igen og igen måttet strække våben over for højrefløjen.
I slutningen af 1940’erne knuste sundhedsindustrien præsident Harry S. Trumans planer om at få indført et nationalt sundhedssystem som del af en såkaldt ’Fair Deal’ ved at kalde det »socialistisk medicin«. I 1960’erne var det John F. Kennedys planer om sundhedsreformer, der blev forpurret af den amerikanske lægeforening – som ligefrem sammenlignede dem med kræft – og i 1990’erne var det Bill Clintons storstilede sundhedsreform, der endte som kolossal fiasko og næsten knuste hans præsidentperiode.
