Det var et velovervejet og personligt valg, da en flamsk teenager i sidste uge stille og forhåbentlig fredfyldt forlod livet på et hospital i det nordlige Belgien.
Men både for lægestanden og for det forhold, vi alle hver især har til døden, var det en etisk revolution. For den 17-årige uhelbredeligt syge dreng tog sammen med sine forældre selv beslutningen om at drikke en dødbringende væske, som lægen gav ham. Og det var fuldstændig lovligt, selv om drengen var mindreårig.



























