Der hersker ikke den mindste tvivl om russisk indblanding i nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 over det østlige Ukraine 17. juli 2014, konkluderer en international undersøgelseskommission:
Flyet blev skudt ned med et russisk produceret Buk-missil. Det avancerede missilsystem blev kørt ind i Ukraine fra Rusland. Missilet blev affyret fra en mark i et område kontrolleret af pro-russiske separatister. Og allerede natten efter nedskydningen blev missilsystemet transporteret tilbage til Rusland.


























