Italiens altid solbrændte regeringschef, Silvio Berlusconi, har udtalt, at han vil modernisere det italienske demokrati, så det kommer til at ligne det amerikanske præsidentsystem.
Om det også omfatter de mere intime akter i Det Hvide Hus, vides ikke. Men Berlusconi er nu ufrivilligt havnet i en penibel sag, der minder om affæren mellem tidligere præsident Bill Clinton og praktikanten Monica Lewinsky. Ministerpost for blowjob Den populære kvindelige komiker Sabina Guzzanti fyrede i sidste uge op under sejlivede rygter om, at Berlusconi ikke kun har udpeget den tidligere tv-vært og nøgenmodel Mara Carfagna som ligestillingsminister på grund af hendes politiske kompetencer. Guzzanti mener, at 32-årige Carfagna har fået jobbet, fordi hun har »suttet den af« på 71-årige Berlusconi. Det er ikke første gang, at ’Mara la Bella’ – smukke Mara, som mange medier kalder hende – er i vælten.




























