To danske medlemmer af Europaparlamentet har stemt nej til at offentliggøre en kritisk revisionsrapport, der afslører svindel med de ansattes lønninger.
Det viser stemmelisten fra tirsdagens afstemning, hvor både de konservatives Christian Rovsing og Dansk Folkepartis Mogens Camre er blandt de 422 parlamentarikere, der har blokeret et forslag om at få problemerne frem i lyset.




























